Opgaver til kapitel 5

OPGAVE 1

Interviewopgave om kulturbegrebet

 Formål:

Formålet med opgaven er at få deltagerne til at reflektere over kulturbegrebet og sætte egen og andres kulturforståelse i relation til teoretiske perspektiver på kultur.

Instruktion til underviseren:

Deltagerne opdeles i grupper på 2-3 personer. Deltagerne går på gaden og interviewer tilfældige personer. Derefter arbejdes der med at sammenfatte det indsamlede materiale og forholde sig analytisk til det ved hjælp af begreber hentet fra kulturteori. Der fremlægges på holdet, eventuelt ved brug af plancher eller lignende.

Opgaveformulering:

Deltagerne går på gaden i grupper på 2-3 personer og interviewer tilfældige personer. Der er ikke restriktioner på, hvem der interviewes (køn, alder, etnicitet osv.)

Følgende er forslag til, hvilke spørgsmål I kan stilles til de personer, I møder:

  • Hvad forstår du ved kulturel baggrund?
  • Hvordan vil du beskrive din kulturelle baggrund?
  • Hvilken betydning har din kulturelle baggrund?
  • Hvordan viser din kulturelle baggrund sig – eksempler?
  • Er dette noget, du tænker over?
  • Kan du komme i tanke om én person med en anden kulturel baggrund end dig selv? Hvori består forskelligheden mellem dig og vedkommende?

Efter interviewene skal I besvare og forberede fremlæggelse af følgende spørgsmål:

  1. Hvad sagde jeres informanter?
  2. Perspektivér det, I har hørt, til teoretiske begreber fra afsnittet ’Hvad er kultur?’ på side 132. Inddrag eventuelt teoretiske begreber fra andre tekster.
  3. Hvilken rolle spillede jeres egen kulturelle baggrund og jeres egne forståelser af kulturbegrebet i interviewsituationen?
  4. Hvor og hvordan kom jeres egne forforståelser af dem, I interviewede, til udtryk ?
  5. Hvad var udfordrende ved denne øvelse?

 

OPGAVE 2

Refleksionsopgave om kulturbevidsthed

Formål:

Formålet med opgaven er at øge de studerendes bevidsthed om egne værdier og normer på såvel individ- som gruppe- og samfundsniveau.

Opgaveformulering:

Besvar i grupper eller enkeltvis følgende spørgsmål:

  • Hvilke af dine personlige værdier, normer og erfaringer aktualiseres af denne case?
  • Hvilke værdier og normer fra de kulturer (på gruppe- og samfundsniveau), du er en del af, aktualiseres af casen?

En familie har et tvillingepar, hvoraf den ene er født døv. Personalet på det fritidshjem, begge piger går på, er bekymret for den ikke-døve tvilling og indkalder forældrene og en socialrådgiver fra kommunens børnegruppe til møde. De beskriver pigen som påfaldende voksen og ansvarlig af sin alder, og som alt for optaget af den døve tvilling: Hvis den døve søster ikke vil med på tur, vil den hørende heller ikke; hvis hun vil spille bold i gården, skal den hørende tvilling også spille bold osv. Pigen bruger meget af sin tid i institutionen på at tegntolke for sin søster. Personalet er bekymret for, om den hørende søster på grund af en alt for stor ansvarsfølelse ikke lærer at registrere egne behov og præferencer – at hun bliver for selvundertrykkende. Forældrene kan ikke forstå personalets bekymringer. De forklarer, at den hørende tvilling altid har fået at vide, at hun skal ”være din søsters ører”, og de er tydeligvis stolte over, at deres ene barn er så dygtig til og indstillet på at hjælpe det andet barn.

Besvar eventuelt de samme spørgsmål med afsæt i andre eksempler.

 

OPGAVE 3

Øvelse om nonverbal og ekstraverbal kommunikation

Formål:

Formålet med øvelsen er at øge deltagernes bevidsthed om egne og andres nonverbale og ekstraverbale udtryk under samtaler.

Opgaveformulering:

Der øves i grupper på tre, deltagerne skiftes til at være observatør. Der arbejdes i tre runder med følgende trin:

  1. To af deltagerne taler i 5 minutter sammen om et emne, som begge kender til. Det kan eksempelvis være om uddannelsen/kurset eller et dagsaktuelt emne, som fylder i medierne.
  2. Imens noterer observatøren ned, hvordan de to deltagere hver især bruger ekstraverbale og nonverbale dimensioner af kommunikationen.[1]
  3. Efter 5 minutter stopper observatøren samtalen og fortæller de to andre deltagere, hvad han/hun har noteret.

Efter de tre runder kan der eventuelt relateres til figur 8 på side 158.

[1]
Den verbale dimension af kommunikationen: Det, der siges, altså det sagte ord.
Den ekstraverbale dimension af kommunikationen: Den måde, vi siger noget på, altså vores tonefald, brug af pauser og øjenkontakt, mens vi taler.
Den nonverbale dimension af kommunikationen: De meddelelser, vi giver via vores mimik, gestik, kropsholdning og påklædning.

 

OPGAVE 4

Tolkespil – 4 personer

Formål:

Formålet med tolkespillet er at træne interkulturel kommunikation og tolkebrug.

Instruktion til underviseren:

Start evt. med Opvarmningsøvelse til tolkespil. Derefter introduceres deltagerne til spillet, der tager ca. 40 minutter:

  • 5-10 minutter, hvor grupperne fordeler roller og finder et sted at afholde samtalen.
  • 20 til 25 minutter til selve spillet.
  • 10 minutter, hvor observatøren giver tilbagemelding i gruppen.

Der samles efterfølgende op på holdet.

Tolkespillet forudsætter, at deltagerne er introduceret til brug af fremmedsprogstolk. Se Guidelines for tolkebrug på næste side. Mor taler engelsk eller et andet fremmedsprog, som både hun og tolken forstår/taler.

Opgaveformulering:

Fordel de fire roller mellem jer. Én person er socialrådgiveren, én er borger, én er tolk. Den sidste person er observatør.

Sted: Åben, kommunal familierådgivning.

Borgeren hedder Ariana og er en 29-årig kvinde fra Makedonien. Hun er kommet til Danmark for 5 år siden som familiesammenført i forbindelse med giftermål med Besim, som er født i Danmark, men hvis familie kommer fra samme landsby som hun selv. Parret har 2 børn – en dreng på 4 år og en pige på 2 år, begge børn er i daginstitution i dagtimerne.

For et halvt år siden flyttede Arianas ægtefælle ud af deres fælles lejlighed og ind hos en ven. Fra ægteskabets start var der mange problemer omkring økonomi, familieliv og samliv. Det viste sig hurtigt, at Besim havde en dansk kæreste, som han ikke ville opgive, trods ægteskabet med Ariana.

Besim er taxachauffør, kører en del om natten og er meget væk fra hjemmet. Der har været vanskeligheder med at få pengene til at slå til, og Ariana har ikke følt, at hun blev fuldt accepteret af Besims familie. Der er ikke nogen faste aftaler med Besim om samvær med de to børn, men han besøger familien, når det passer ind i hans arbejdstider. Børnene savner deres far – især drengen – men parret skændes meget under besøgene. Ariana føler sig meget ensom, har ikke noget godt forhold til svigerfamilien, og har ikke rigtigt fået nogen venner i Danmark. Hun er ulykkelig over sin situation, men vil ikke vende tilbage til Makedonien. Hun har bestilt en tid i familierådgivningen efter anbefaling fra stuepædagogen i børnehaven og håber på, at nogen ’vil lytte til hende’ og hendes problemer.

 Socialrådgiveren i familierådgivningen har rekvireret en tolk.

 Tolken er ligesom Ariana fra det albanske mindretal i Makedonien og har ikke tidligere tolket for hende

Guidelines for tolkebrug:

  1. Den professionelle overvejer tolkevalget nøje med hensyn til sprog, dialekt, køn og alder.
  2. Tolken forhåndsinformeres. Helst direkte, men evt. telefonisk. Hvad vil samtalen omhandle? Hvem vil være til stede? Forventes der problemer? Vil der blive brugt særlige fag- eller specialudtryk, som tolken skal have forklaret? Hvad for en institution befinder vi os i?
    Tolken kan eventuelt orientere om basale principper i tolkningen. Den professionelle kan spørge tolken om kulturelle forhold, der eventuelt kan have betydning.
  1. Tolk og borger taler sammen et par minutter. Tolken kan få indtryk af borgerens dialekt og måde at tale på. Hvis der er habilitetsproblemer, vil de sandsynligvis blive opdaget. Borgeren kan få en vis tryghed ved tolken.
  2. Placering overvejes. Hvordan skal man sidde? Mulighed for øjenkontakt for alle parter. Spørg eventuelt tolken. Hvis samtalen finder sted i borgerens hjem, respektér da borgeren som vært.
  3. Den professionelle sikrer sig, at både borger og tolk finder situationen i orden.
  4. Selve samtalen. Hvis der ikke aftales andet, benyttes som regel dialogtolkning.
    – Tal i kortere passager. (Ca. 3 sætninger)
    – Brug ukompliceret sprogbrug.
    – Vent med at tale videre, til tolkningen er tilendebragt.
    – Anvend direkte tale.
    – Den professionelle bør se på klienten – både mens han/hun selv taler, og mens borgeren taler.
    – Hvis tolken skal have forklaret noget en ekstra gang eller opklaret en uklarhed, orienteres den anden part.
  1. Ved samtalens slutning bør den professionelle spørge borgeren, om der er noget, denne gerne vil have uddybet eller gentaget.
  2. Efter samtalen drøfter den professionelle og tolken samtalen med henblik på:
    – Eventuelle problemer eller indbyrdes misforståelser.
    – Evaluering af samarbejdet.
    – Tolken kan have brug for at ”læsse af” eller tale med den professionelle om de problemer for tolken, der kan være opstået i løbet af samtalen.

Typer af tolkning, der kan være relevante i forbindelse med socialt arbejde

  • Dialogtolkning: (også kaldet konsekutiv tolkning): Arbejdsproces, hvor tolken skiftevis lytter til afsenderen og gengiver dennes budskab på modtagerens sprog. Der tolkes i korte passager.
  • Simultantolkning: Arbejdsproces, hvor tolken lytter til et budskab og samtidig gengiver det på modtagerens sprog.
  • Referattolkning: Arbejdsproces, hvor tolken gengiver en længere meddelelse eller samtale i hovedtræk. 
  • Supplementstolkning: Arbejdssituation, hvor tolken er til stede under hele samtalen, men kun træder til og tolker efter de øvrige parters behov og ønsker.

 

OPGAVE 5

Tolkespil – 5 personer

Formål:

Formålet med tolkespillet er at træne interkulturel kommunikation og tolkebrug.

 Instruktion til underviseren:

Start evt. med Opvarmningsøvelse til tolkespil. Derefter introduceres deltagerne til spillet, der tager ca. 40 minutter:

  • 5-10 minutter, hvor grupperne fordeler roller og finder et sted at afholde samtalen.
  • 20 til 25 minutter til selve spillet.
  • 10 minutter, hvor observatøren giver tilbagemelding i gruppen.

Der samles efterfølgende op på holdet.

Tolkespillet forudsætter, at deltagerne er introduceret til brug af fremmedsprogstolk. Se Guidelines for tolkebrug på næste side. Mor taler engelsk eller et andet fremmedsprog, som både hun og tolken forstår/taler.

Opgaveformulering:

Fordel de fem roller mellem Jer: Én person er socialrådgiver, én er tolk, én er en ung mor, én er pædagog fra en børnehave og én er observatør.

Sted: Samtalen foregår i en kommunal familieafdeling.

Mor hedder Leila, er 27 år og fra et land i Mellemøsten. Hun er gift med Safad, der ikke kunne komme til samtalen, da han ikke kan få fri fra sit arbejde i et IT-firma. Man skal tale om lille Jussuf på 5 år, der går i børnehave. Børnehaven er bekymret for Jussuf. Institutionen har i en underretning skrevet til socialrådgiveren, at Jussuf er en glad, men meget urolig dreng. Han kan ikke beskæftige sig med stillesiddende aktiviteter, men løber meget rundt. Han hører ikke efter pædagogerne, men gør stort set, hvad han selv vil. Han har mange konflikter med de andre børn og slår en del. Det har ført til, at man skælder meget ud på ham i børnehaven. Det fører til endnu flere konflikter, og personalet føler, at de er kommet ind i en ond cirkel. Man har prøvet at tale med forældrene, men oplever, at de ikke forstår problemet. Mor, der oftest henter Jussuf, taler kun en lille smule dansk. Personalet har registreret, at mor tilsyneladende har de samme problemer med Jussuf som de selv. Man oplever hende i øvrigt som en meget kærlig mor. Tilsyneladende har far lidt mere styr på Jussuf. Børnehaven er bekymret for, om Jussuf vil få problemer, når han nu skal i skole til næste år, og mener ikke, at de kan komme videre med problemet.

Socialrådgiveren kender ikke familien, der er selvforsørgende – det er første gang hun/han møder mor. Socialrådgiveren har på forhånd en hypotese om, at forældrene ikke sætter nok grænser for Jussuf.

Pædagogen er fra Jussufs stue, ser mor hver dag, men har aldrig talt rigtigt med hende på grund af sprogproblemer.

Tolken er fra mors hjemland og har ikke tolket for hende før.

Guidelines for tolkebrug: 

  1. Den professionelle overvejer tolkevalget nøje med hensyn til sprog, dialekt, køn og alder.
  2. Tolken forhåndsinformeres. Helst direkte, men evt. telefonisk. Hvad vil samtalen omhandle? Hvem vil være til stede? Forventes der problemer? Vil der blive brugt særlige fag- eller specialudtryk, som tolken skal have forklaret? Hvad for en institution befinder vi os i?
    Tolken kan eventuelt orientere om basale principper i tolkningen. Den professionelle kan spørge tolken om kulturelle forhold, der eventuelt kan have betydning.
  1. Tolk og borger taler sammen et par minutter. Tolken kan få indtryk af borgerens dialekt og måde at tale på. Hvis der er habilitetsproblemer, vil de sandsynligvis blive opdaget. Borgeren kan få en vis tryghed ved tolken.
  2. Placering overvejes. Hvordan skal man sidde? Mulighed for øjenkontakt for alle parter. Spørg eventuelt tolken. Hvis samtalen finder sted i borgerens hjem, respektér da borgeren som vært.
  3. Den professionelle sikrer sig, at både borger og tolk finder situationen i orden.
  4. Selve samtalen. Hvis der ikke aftales andet benyttes som regel dialogtolkning.
    – Tal i kortere passager. (Ca. 3 sætninger)
    – Brug ukompliceret sprogbrug.
    – Vent med at tale videre, til tolkningen er tilendebragt.
    – Anvend direkte tale.
    – Den professionelle bør se på klienten – både mens han/hun selv taler, og mens borgeren taler.
    – Hvis tolken skal have forklaret noget en ekstra gang eller opklaret en uklarhed, orienteres den anden part.
  1. Ved samtalens slutning bør den professionelle spørge borgeren, om der er noget denne gerne vil have uddybet eller gentaget.
  2. Efter samtalen drøfter den professioenelle og tolken samtalen med henblik på:
    – Eventuelle problemer eller indbyrdes misforståelser.
    – Evaluering af samarbejdet.
    – Tolken kan have brug for at ”læsse af” eller tale med den professionelle om de problemer for tolken, der kan være opstået i løbet af samtalen.

Typer af tolkning, der kan være relevante i forbindelse med socialt arbejde

  • Dialogtolkning: (også kaldet konsekutiv tolkning): Arbejdsproces, hvor tolken skiftevis lytter til afsenderen og gengiver dennes budskab på modtagerens sprog. Der tolkes i korte passager.
  • Simultantolkning: Arbejdsproces, hvor tolken lytter til et budskab og samtidig gengiver det på modtagerens sprog.
  • Referattolkning: Arbejdsproces, hvor tolken gengiver en længere meddelelse eller samtale i hovedtræk. 
  • Supplementstolkning: Arbejdssituation, hvor tolken er til stede under hele samtalen, men kun træder til og tolker efter de øvrige parters behov og ønsker.

 

OPGAVE 6

Opvarmningsøvelse til tolkespil

 Underviserinstruks:

Der øves i grupper på 3. Deltagerne er henholdsvis A, B og C. Efter øvelsen samles op på holdet.

Opgaveformulering:

  1. Aftal, hvem der er A, B og C.
  1. A fortæller B noget, der betyder noget personligt for A. Det kan være noget, A har oplevet for nylig, det kan være nogle betydningsfulde overvejelser eller tanker, A har haft. A må bruge to til tre minutter på sin fortælling. Mens A fortæller, skal A og B se på hinanden, men B må ikke afbryde A, blot lytte. C passer sig selv under fortællingen, men er opmærksom.
  1. Derefter fortæller B nu C, hvad det var A fortalte. B skal tale i jeg-form, som om det er B selv, der har oplevet eller tænkt det, som A har berettet om. B og C skal se på hinanden, A passer sig selv og bryder ikke ind.
  1. Skift roller, så alle har prøvet at være henholdsvis A, B og C.

Skriv et svar