OPGAVE 1: Opgave om Børnekonventionen

 

Formål:

Formålet med opgaven er at omsætte deltagernes viden om Børnekonventionen og sætte den i relation til dansk lovgivning og konkrete eksempler fra praksis.

Underviserinstruks:

Opgaven løses gruppevis og fremlægges mundtligt. Opgaven kræver arbejde svarende til ca. to lektioner.

Opgaveformulering:

1. Hver gruppe vælger en referent. Læs derefter de to nedenstående cases.

2. Sammenhold med relevante artikler i Børnekonventionen, som I kan finde her: https://www.retsinformation.dk/

• Hvor synes I, at børnefamilieteamets håndtering af børnenes sager er i overensstemmelse med konventionen? Referer specifikt til de pågældende artikler i konventionen i forhold til hver enkelt case.
• Hvor synes I, at børnefamilieteamets håndtering af børnenes sager er i modstrid med konventionen. Referer specifikt til de pågældende artikler i konventionen.
• Afspejles de pågældende artikler i dansk lovgivning – i givet fald hvor?

3. Forbered jer på at kunne gøre mundtligt rede for jeres besvarelse.

Case 1

I et børnefamilieteam bliver man – via en anonym underretning fra en borger – opmærksom på problemerne i en børnefamilie med en pige på 4 år og en dreng på 1½. Der iværksættes en undersøgelse, og det viser sig, at mor, der ligesom far er kommet til landet som flygtning, behandler børnene påfaldende: De kommer i bad flere gange dagligt, hun desinficerer deres hænder og servicet før hvert måltid og er i øvrigt lige så omhyggelig med sin egen hygiejne. Maden, som hun serverer for børnene, er også påfaldende, og begge børn viser sig at være underernærede. Mor har frasagt sig sundhedsplejerske. Manden er bekymret for sin kone, men har meget travlt med sin lille forretning og deltager ikke meget i det daglige familieliv.

Der skaffes plads i daginstitution til begge børn, og det aftales med far, at han er mere hjemme eftermiddag/aften. Mor henvises til behandling i distriktspsykiatrien.

Imidlertid trives børnene ikke i daginstitutionerne, pigen på 4 taler ikke dansk, og drengen græder meget af tiden i vuggestuen. Ingen af børnene er før passet udenfor hjemmet. Far forstår tilsyneladende ikke alvoren i situationen og overlader stadig børnene til sin kone.

Mors tilstand forværres over det næste halve år, og børnene anbringes uden samtykke på et behandlingshjem for mindre børn, og mor indlægges.

I starten besøger far børnene 2 gange ugentligt. Imidlertid opstår der konflikter mellem far og personalet, da institutionen ikke overholder familiens religiøst betingede ønsker vedrørende børnenes kost. Derudover opstår der mange sproglige misforståelser mellem far og personale. Fars besøg bliver sjældnere – mor kommer endnu sjældnere. Der iværksættes en forældrekompetenceundersøgelse, og det konkluderes heri, at ingen af forældrene indenfor overskuelig tid vil blive i stand til at magte omsorgen for børnene.

I løbet af det næste halvandet år udvikler børnene sig i positiv retning, og da de er hhv. 6 og 3½ år vurderes det, at de er klar til at flytte i en plejefamilie. Der er stadig tale om en tvangsmæssig foranstaltning. Forældrene peger på et ægtepar i slægten – denne familie bor i nærområdet. Imidlertid taler ingen af børnene længere familiens modersmål. Pigen har mistet dette under anbringelsen, og drengen har aldrig udviklet sit. Børnene bliver anbragt i en professionel dansk plejefamilie, pigen starter i børnehaveklasse i den lokale kommuneskole og drengen i en nærliggende børnehave.

Case 2

En 15-årig pige, hvis familie kommer fra Pakistan, henvender sig til sin lærer og fortæller om sin dårlige familiesituation. Forældrene lever i et voldeligt ægteskab, hun bliver selv slået, og hun kan nu ikke mere udholde situationen og beder om at komme væk hjemmefra. Forældrene indkaldes til møde, men er ikke enige i datterens beskrivelse af situationen og modsætter sig i første omgang en anbringelse. Efterhånden som forløbet skrider frem, og forældrene forstår, at en anbringelse uden deres samtykke sandsynligvis vil blive en realitet, accepterer de en institutionsanbringelse af datteren på betingelse af, at der kan blive tale om en ren pigeinstitution. Da et sådant sted ikke findes, trækker de tilsagnet tilbage, og pigen flytter ind på en ungdomspension for både drenge og piger, efter at der er truffet beslutning om tvangsfjernelse. Forældrene nægter herefter helt at se datteren, kontakten afbrydes, og pigen ser i resten af ungdomsårene ikke mere til sin familie.